Der er fortsat store mængder PCB i bl.a. byggeriet.
Allerede i 1960’erne og 1970’erne blev det konstateret at PCB kan være sundhedsskadeligt og anvendelsen blev derfor udfaset og siden forbudt. Der er dog fortsat store mængder PCB i bl.a. byggeriet, der kan give alvorlige skadevirkninger.
At der kan være skadevirkninger fra PCB blev i 1960’erne og 1970’erne synlige på dyr. Siden blev det også påvist, at det kunne være særdeles skadeligt for mennesker. Der er således i flere tilfælde blevet konstateret alvorlige skader på centralnervesystemet efter PCB-forgiftninger i bl.a. Japan.
Senere studier har desuden vist forskellige stadier af mentale skader hos børn af forældre, der tidligere har været forgiftet med PCB, da de fedtopløselige giftstoffer overføres til barnet under graviditet og amning
Hos voksne kan store mængder PCB give leverskader, der i værste fald kan være forstadier til kræft. Derfor betragtes PCB som kræftfremkaldende. Desuden sættes langtidsophobning af PCB i forbindelse med skader på hormon- og immunsystem samt skjoldbruskkirtel.
I 2004 trådte Stockholm-konventionen i kraft. Konventionen er en global traktat for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kemikalier, som forbliver intakte i lang tid i miljøet, spredes geografisk, ophober sig i fedtvæv hos mennesker og vilde dyr, og har skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet. PCB optræder på konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte.
